Anvisninger
Anvisning 1: Vibrationspåvirkninger af bygninger, anlæg og installationer som følge af sprængningsarbejder
Forord
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og den anvendes af foreningens medlemmer som rettesnor for vurdering, kontrol og imødegåelse af skader på bygninger, anlæg og installationer m.v. som følge af vibrationer fra sprængningsarbejde.
Anvisningen er harmoniseret med gældende regler i nabolandene, og følger traditionelle udenlandske anvisninger vedrørende sprængningsarbejde.
Anvisningen knytter sig til DSF anvisning nr. 2 om forsigtig sprængning.
Angivne anvisninger og retningslinjer er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde.
Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkrete sprængningsopgaver.
Anvisningen er femte udgave og der er henvisning til DIN 4150-3 og SS 4604866:2011
Anvisningen er godkendt af bestyrelsen december 2024.
Anvisning 2: Forsigtig sprængning i klipper
Forord
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og den anvendes af DSF medlemmer som praktisk rettesnor for projektering og gennemførelse af forsigtig spræng-ning i klippe.
Anvisningen er femte reviderede udgave.
Det er bestyrelsens hensigt at skabe klarhed over begrebet forsigtig sprængning og at give anvisninger for udførelse af forsigtig sprængning i klippe.
Begrebet “forsigtig sprængning” dækker alene over en arbejdsmetode, der begrænser risiko for skader på nærliggende bygninger og anlæg m.v. Begrebet vedrører således ikke de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold, der er forbundet med selve udførelsen af arbejdet og må ikke kædes sammen med kontursprængning
I Norge og Sverige anvendes betegnelsen “försiktig sprängning” og er gennem mange år anvendt i Danmark og Grønland. På engelsk betegnes begrebet “Cautious Blasting”.
Betegnelsen “forsigtig sprængning” er fastholdt selv om betegnelsen sprogligt kan give anledning til misforståelser blandt ikke kyndige inden for sprængningsområdet.
Angivne anvisninger og retningslinjer er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde. Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkrete sprængningsopgaver.
Anvisningen er godkendt på bestyrelsesmøde december 2024.
Anvisning 3: Sikkerhedsanvisning ved sprængningsarbejder (+eng)
Forord
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF) til brug for DSF-medlemmer. Gældende lovgivning i Danmark og i Grønland går forud for DSF anvisningen.
Anvisningen er 8. reviderede udgave og erstatter Branchevejledning om Sikkerhed ved sprængningsarbejde udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg (ISBN 87-7952-021-9)
OK Finn Linnemann har givet sikkerhedsafstande for undervandssprængning.
Angivne anvisninger og retningslinjer er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde.
Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkrete sprængningsopgaver.
Anvisningen er godkendt på bestyrelsesmøde december 2024.
Anvisning 4: Sprængningscertifikat
Forord
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og anvendes af DSF som grundlag og vejledning for udstedelse af sprængningscertifikat.
Anvisningen er 6. reviderede udgave.
Med henvisning til bekendtgørelsen giver denne anvisningen specificerede krav til indhold i grundkursus, gennemførelse af prøver samt praktisk erfaring med henblik på erhvervelse af DSF Sprængningscertifikat.
Angivne anvisninger og retningslinjer er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde.
Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkrete spræng-ningsopgaver.
Anvisningen er godkendt på bestyrelsesmøde december 2024.
Anvisning 5: Sprængtekniske formler og tabeller
Forord
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og den anvendes af DSF medlemmer som praktisk rettesnor for beregning af ladningsmængder ved sprængningsarbejde.
Anvisningen er 6. reviderede udgave.
Angivne anvisninger og retningslinjer er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde.
Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkrete sprængningsarbejde.
Anvisningen er godkendt af bestyrelsen december 2024.
Anvisning 6: Sikkerhedsstyring ved sprængningsarbejde
Forord
Denne anvisning henvender sig til virksomheder (arbejdsgivere), der i fagentreprise skal udføre sprængningsarbejde. Anvisningen er 7. reviderede udgave.
Anvisningen gennemgår Arbejdsmiljølovens bestemmelser om planlægning af bygge- og anlægsarbejde, der vedrører udførelse af sprængningsarbejde. Sprængningsarbejde skal ifølge Arbejdsmiljøloven betragtes som særligt farligt arbejde, og der skal foreligge en skriftlig Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).
Anvisningen indeholder retningslinjer for såvel Arbejdspladsvurdering (APV) som Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), og der gives en række eksempler på APV henholdsvis PSS for udførelse af sprængningsarbejde.
Anvisningen indeholder desuden vejledning om udarbejdelse af beredskabsplan og tjeklister i forbindelse med udførelse af sprængningsarbejder.
Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og den anvendes af DSF medlemmer som praktisk rettesnor for udarbejdelse af APV og PSS ved sprængningsarbejde.
Anvisningen er alene vejledende og fritager ikke den enkelte bruger for ansvar i forbindelse med konkret udført arbejde. Dansk Sprængteknisk Forening påtager sig intet ansvar for følgerne af konkret sprængningsarbejde.
Anvisningen er godkendt af bestyrelsen december 2024.
Førstehjælp ved eksplosioner
Baggrund
En person, der har været udsat for eksplosion, er ofte multitraumatiseret:
Lufttrykket fra eksplosionen kan fremkalde primære blast-læsioner, overvejende i luftfyldte organer og efterfølgende (luftembolier) i CNS og hjertet.
Sprængstykker, sekundære projektiler slynges bort fra sprængstedet ofte med meget høj udgangshastighed. Disse objekter kan fremkalde et større antal penetrerende sår, der initialt tiltrækker sig (for) stor opmærksomhed.
Trykbølgen kan slynge personen omkuld og ved kontakt med hårde objekter kan diverse kvæstelser blive påført.
De anførte kvæstelser kan være påført samme person.
Generelt kan blast-læsioner sammenlignes med kontusioner. Skaden påføres imidlertid vævet væsentligt hurtigere (faktor 100) end ved almindelige trafik- og faldulykker og effekten er derfor en noget anden. Humant væv bliver generelt mere stift ved høj deformeringshastighed.
Selv små eksplosioner kan fremkalde væsentlige blast-læsioner i begrænset område f.eks. abdomen, hvis man træder på en lille mine.
Anamnese
For at få indtryk af det samlede skadesomfang er det vigtigt, at få oplysninger om personen opholdssted i relation til eksplosionen. Især om påvirkningen fandt sted i:
- FRI LUFT
- LUKKET ELLER DELVIS LUKKET RUM, hvor trykvirkningen forstærkes meget (resonans, refleksioner, forlænget eksponering), jfr. et kanonslag på en mark kontra på en trappegang.
Symptomer
En blast-læsion kan initialt være meget symptomsvag, og shocktegn kan blive tilskrevet hypovolæmi pga. andre kvæstelser. Meget intensiv overvågning og monitorering er fundamental for disse patienter.
OBS! Trommehinden kan være intakt, selv om der er store Blast-beskadigelser i luftveje, lunger osv.
Luftembolier kan måske iagttages i de retinale kar ved oftalmoskopi.
Behandling
- Hold patienten i ro
- Cave overtryksventilation (luftemboli, tensionspneumothorax)
- Forsigtighed med infusion
- Akut abdomen kan udvikles sent
- Undgå generel anæstesi i det (de) første døgn pga. lungernes tilsta
Symptomgivende organsystemer / Årsag / Behandlingsforslag
Eksplosionsskader (blast injuries)
v. overlæge Hans Gøtze, Hærens Kampskole, Oksbøl Juni 2001
Ved eksplosioner i luft udvikles en voldsom, kortvarig trykstigning (få millisekunder), der breder sig i alle retninger med meget høj hastighed. En mere langvarig (20-30 millisekunder) svag undertryksfase følger umiddelbart efter. Trykbølgen afbøjes eller tilbagekastes fra faste overflader (vægge og lignende), så både over- og undertryk kan blive forstærket og forlænget flere hundrede millisekunder. Ved udbredelse i fri luft er den skadevoldende effekt kun af kort rækkevidde. I vand eller i lukkede rum gør særlige forhold sig gældende.
Eksplosioner med tilskadekomne kan forekomme ved bl.a. tekniske uheld, terrorhandlinger og militære aktiviteter. En eller flere, måske endda mange, kan blive kvæstet samtidig.
Traditionelt inddeles den biologiske virkning af eksplosioner i:
- Primære skader, der er resultat af den rene trykvirkning.
- Sekundære virkninger fremkommer ved kontakt mellem en person og sprængstykker og andre objekter (f.eks. glassplinter), der slynges af sted ved eksplosionen. Effekten kan sammenlignes med skudlæsioner.
- Tertiære skader er resultat af, at personen kastes omkuld af lufttrykket. Påvirkningen kan være så voldsom, at arme eller ben rives af (traumatiske amputationer). Øvrige kvæstelser opstår ved legemets kontakt med og opbremsning mod faste flader. Der er typisk tale om lukkede kvæstelser af samme karakter som andre former for ulykker.
Eksplosionsskader kan være kombineret med virkninger af sammenstyrtende bygninger, væltede køretøjer mm.
Kemiske processer, der indgår i selve eksplosionsudviklingen, frigør ofte giftige dampe. Især i lukkede rum udgør dampene endnu en trussel mod helbredet. I fri luft vil luftbevægelserne hurtigt få spredt giftstofferne.
Ved eksplosioner udvikles en kraftig varme, der kan give anledning til overfladiske forbrændinger, hvis man står tæt på skadestedet. Sekundær antændelse af andre materialer og indånding af varm luft udgør en stor risiko for dybere termiske påvirkninger.
De mange muligheder for samtidige, synlige kvæstelser kan nemt bortlede opmærksomheden fra en eventuel primær blæst læsion.
Hvilke skader kommer der på kroppen, primær blast injury
Brystkassen
I brystkassens indre viser primære blast-læsioner sig som større eller mindre blødninger i lungevævet. Ved voldsomme påvirkninger kan hele lungen være medinddraget. Hvis læsionen er lokaliseret nær luftvejene kan større mængder blod sive ud i luftrørets forgreninger til lungerne og luftrøret og herved give anledning til dannelse af blodigt, skummende fråde. Blodudsivningen kan også foregå til lungesækken (den dobbeltlagede og helt lukkede sæk, som omgiver hver lunge og beklæder brystkassens inderside) med udvikling af blødning i lungesækken. Ved akut ødelæggelse af væv på lungens overflade dannes ofte luft i lungesækken evt. tilblandet med større eller mindre mængde blod.
Blødningerne i lungevævet udvikles straks (minutter) efter eksponeringen. Overlever patienten det akutte forløb, normaliseres lungeforholdene på 10-14 dage. Mindre ardannelser udvikles på nogle måneder.
Læsionerne opstår typisk i lungeblærerne (de yderste dele af lungen), hvorved barrieren mellem blod og luft brydes. Luft i større mængder får herved mulighed for at trænge ind i blodbanen som små luftbobler. Med kredsløbet bringes boblerne til diverse organer, hvor de fanges som luftbobler i de meget tynde/fine blodkar. Der kan efterfølgende udvikles for lavt indhold af ilt og vævsdød i disse. Hjernen og hjertet er på grund af den store blodgennemstrømning særligt sårbare. Dødsfald i det tidlige forløb af primære blast-skader tilskrives netop disse luftbobler i hjerne og hjertet.
En konkurrerende dødsårsag er undertiden, at det udsivende blod i lungerne reducerer luftskifte i lungeblærerne med heraf følgende generelt for lavt indhold af ilt.
Muligvis lægger udsivende blodvæske sig i de første timer som en tynd belægning i de dybe luftveje, hvorved luftskiftet generes betydeligt.
Diffus størkning af blodet er også beskrevet i relation til primære blast-skader.
På flere punkter ligner de beskrevne forandringer ADRS (Adult Respiratory Distress Syndrome), som kan opstå som sluttilstand ved flere andre skadetyper.
I næse, svælg ses ved lavere tryk også overfladiske blødninger og ødelæggelse af slimhinder. Beskadigelser af slimhindernes rensende funktion kan få betydning i det senere sygdomsforløb.
Maven
Trykvirkningen på organerne i maven ses tydeligst i tarmene. Hyppigst er forandringerne i den nedre del af tyndtarmen og den første del af tyktarmen. Skaderne har form af blødninger i tarmvæggen og er mere eller mindre gennemgående. Akut perforering kan forekommer, men opstår typisk senere (dage). Blødninger i den nedre del af maven (bughulen) er beskrevet. Andre organer kan være påvirkede.
Læsioner i maven er særligt hyppige ved eksplosioner under vand, hvor personer er delvis neddykkede.
Øre
Symptomer
Dyreforsøg viser, at vejrtrækningen standser i 30- l20 sek. efter eksponeringen og hjertet slår langsommere. Vejrtrækningen øges herefter med øget antal vejrtrækninger pr. minut hvilket kan medføre for lavt indhold af ilt i blodet. (også trods ilttilskud). Ophostning af blod, åndenød og brystsmerter er andre gener. Symptomerne fra maven er uspecifikke.
Der kan være bevidsthedsændringer og smerter i hjertet, som kan være tegn på luftbobler.
Undersøgelser
Førstehjælp til den eksplosionsramte person
Det er af største vigtighed, at den eksplosionsramte bæres fra skadestedet og holdes i ro. Enhver fysisk belastning øger faren for et fatalt forløb. Smertebehandling bør initieres hurtigt. Ilt bør tilbydes tidligt og luftvejene sikres. Indledende bør den syge lejres på den syge side for at holde blodets tryk højere end lufttrykket i lungeblærerne som forebyggelse af dannelse af luftbobler.
Mekanisk ventilation med ilttilskud skal udføres med største forsigtighed. Der er stor risiko for at producere myriader af nye luftbobler. Ved tegn på luftbobler er overtryksbehandling i tryktank det optimale, men kun mulig i begrænset omfang. Hurtig anlæggelse af et dræn/rør i lungesækken ved udvikling af luft i lungesækken mm.
Behandling af andre skader
Lavt blodtryk kan skyldes dårlig funktion af hjertet og/eller blodtab fra diverse kilder. Erstatning af blodtab må ikke føre til overhydrering på grund af de sårbare lunger. Lavt blodtryk og udbredte skader på lungeblærerne øger faren for luftbobler. Hjerterytmeforstyrrelser behandles efter vanlige retningslinier. Overvågning af maven med henblik på evt. operation.
Universel narkose/bedøvelse tåles dårligt. Lokal eller regional bedøvelse bør foretrækkes i de første døgn.
Trommehindebristning bør behandles konservativt, idet de fleste heler spontant. Øvrige øreskader kan behandles senere.